6/11 2012 Ståltråds skulptur

Skulptur i ståltråd

 

Andel del af dagen bestod af at vi skulle arbejde med konturen i skulpturer. Konturen er den linje, der går uden om bevægelsen. Man kan sagtens stille sådan en opgave, hvor man bare skal skabe et eller andet ud af nogle materialer, i dag skulle vi dog vise vind eller bevægelse ud af ståltråds lignende ting. Dorte viste os eksempler, hvor man kan se bevægelse skildret gennem en enkelt tråd linje.

Inden for dette felt er kunstneren Alexander Calder meget anerkendt, han er kendt for sine mobiler, hvilket nærmere er kendt som uroer. Han skaber altså menneskers bevægelser gennem tråd både 2 dimensional og tre dimensional. Benedicte Riis er også kendt for at hun er god til at vende ting på hovedet, og dermed gøre ting anderledes, dette kan man finde eksempler på inde på EMU.

 

 

Da vi skulle lave vores eksempel, fik vi af vide, at vi skulle starte med at tegne et stort omrids af det, som vi skulle forme med ståltråden. Det er nemlig lettere at lave en stor tegning omkring det, som man gerne vil lave, så man kan fx lave det på A3. Det gør nemlig, at det er nemmere at forme ud fra en tegning. En metode kunne også være, at man lavede kroki af hinandens bevægelser, og så kan man lave det ud af en tråd. Man kan fx putte gage omkring tråden, ostevoks mm. På den måde kan man nemlig gøre figuren 3d.

Jeg startede med at kigge i en stor bog, hvor jeg bladrede indtil jeg fandt et motiv, som jeg symboliserede og viste bevægelse. Jeg fandt et dansende par, hvor jeg besluttede mig for at designe manden. Jeg prøvede forskellig former for tråd, startede fra midten, fra enden osv. Men jeg kunne aldrig få det til at ligne figuren det mindste, og efter jeg konstant havde prøvet i en time, gav jeg ganske enkelt op. Jeg besluttede mig herefter for at lave en ballerina, som stod med armene op over hovedet og med benet i en ret vinkel. Jeg fik en, der allerede var færdig til at hjælpe mig, så jeg kunne få nogle tricks til, hvordan man gjorde det bedst muligt. Hun fortalte mig bl.a. at jeg undervejs skulle hæfte ståltråden fast, så jeg ikke skulle forme hele figuren af et stykke. Jeg blev nødt til at køre benet fast ved maven, og derefter køre videre med ståltråden. Derefter satte vi noget blødt kobbertråd på benene, som skulle ligne benvarmere, tråden gjorde dog også, at der var en mere realistisk form og størrelse i benene, da man kunne trimme konturen. Dette gjorde jeg flere steder rundt på kroppen, og derefter brugte jeg gips til at danne en kjole på hende. Denne proces var virkelig besværlig, og jeg blev virkelig irritabel, da jeg ikke kunne få det til at fungere overhovedet. Da jeg efterfølgende fik hjælp var det tydeligt, hvor meget teknik betød i sådan en proces.