natursyn, evolutionsteori og nærstudering af ufødt kylling
I dag havde vi teori time med Kaj, hvor vi skulle
snakke lidt om natursyn og evolutionsteori. Først startede han med at fortælle
en historie for lang tid siden, hvor nogle skulle på jagt og blive et med
hjortene. De skulle altså ligne en hjort, lugte af en hjort og opføre sig som
en hjort, for ellers ville de ikke kunne komme tæt på hjortene og skyde dem.
Hovedpersonen kom tæt på hjortene, og han endte med at skyde to hjorte, inden
at flokket opfattede faren og løb for livet. Derefter var hovedpersonen for
alvor blevet rigtig voksen og jæger. Herefter snakkede Kaj om de forskellige
slags natursyn, som der fandtes, og her nævnte han tre. 1. det
mytiske/religiøse natursyn – her har man en opfattelse af, at naturen er en del
af verden. Man er kun et menneske, som lever i en cirkel, hvor mennesket er en
del af dem. Centrummet i denne cirkel er naturen, mennesket lever i naturen. I
dette natursyn lægger man meget vægt på festlige begiveheder, hvor naturen er
hovedpunkt. 2. ressourcesyn – mennesket er her i centrum, alt omkringliggende
er ressourcer. Man mener blot, at der skal være nytte ud af det omkring én. Så
i denne cirkel er mennesket i centrum, og alt andet er ressourcer. 3.
plejesynet – her er det en cirkel, hvor både mennesket og naturen er i centrum.
Man må i dette syn gerne bruge noget fra naturen, men man skal ikke overdrive
ens brug fra naturen. Man skal pleje og passe på naturen og tingene, altså
sørger for at ting trives. Herefter blev resten af timen brugt på et æg,
hvorinde i der var en ufødt kylling. Først skulle vi beskrive vores tanker ved
synet at et æg, følgende udsagn kom til kende: kylling, nyt liv, føde,
landligt, æggekage, salmonella og påske. Herefter skulle vi åbne et æg, for at
se, hvad der var indeni, inden i vores var der faktisk en kylling, som ville
kunne have været født en uge senere. Moren havde dog forladt ægget før tid, og
kyllingen døde dermed før den blev født. Det er en nødvendighed at moren skal
holde ægget varmt, moren kan maksimalt forlade ægget i ti minutter. Herefter
var der en del spørgsmål, som vi skulle besvare mens vi sad og observerede
kyllingen. Kyllingen trækker vejret ved, at blodcellerne går helt ud til
skallen, hvor der er små huller i, så kyllingen på den måde kan trække vejret.
Selvom Kyllingen lever i et æg, leverer den affaldsstoffer, og disse bliver
leveret i form af små hvide klatter, som har en meget høj PH værdi, de bliver
altså en slags syre, men ligner dog små tandpasta klatter, når man ser dem.
Mens kyllingen er inde i ægget lever den af æggeblommen og æggehviden, og når
der ikke er mere tilbage, passer det også med kyllingen er klar til at komme
ud. Når den skal ud, har den en lille ekstra ting på næbet, som den kan bruge
til at klikke sig ud af ægget med, så den bruger bare næbet og prøver at få hul
på ægget. Det befrugtede æg finder ud af at blive til en kylling i og med, at
generne kender til en rækkefølge, så cellerne arbejder. Når processen er
påbegyndt ved cellerne, hvad de skal gøre. Det samme er gældende ved mennesker,
der skal dog være noget socialt undervejs ellers kan man abortere. Til sidst
fik vi stillet et spørgsmål omkring, hvor æggene de kom fra. En høne har to
æggestolle, hvor æggene ligger i efter størrelse. Herefter kommer de ned til
æggelederen hvorefter de kommer den ydre lukning også kaldet kloarken. Oftest
kommer den spidse ende af ægget ud først.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar