30/5 2012 Teori - K. Dortner og A. Tageton

Teoriundervisning om Kirsten Drotner og Arne Trageton

I dag arbejdede vi teoretisk med to tekster, som vi brugte hele undervisningen på at bearbejde. Vi arbejdede med Kirsten Drotners tekst – æstetiske læreprocesser i pædagogisk arbejde og Arne Trageton – den rum – og formskabende udvikling. Vi blev delt ud i grupper a 4-5 personer, hvor halvdelen af grupperne skulle arbejde med æstetiske læreprocesser og den anden halvdel med den rum – og formskabende udvikling. Jeg skulle arbejde med Arne Trageton’s tekst. Marianne havde givet alle grupperne samme arbejdspapir, hvor vi som minimum skulle komme med de fem nøgleord i teksterne, og derudover kunne man vælge at komme ind på hovedpunkterne, andre teorier der mindede om den mm. I min gruppe koncentrerede vi os om hovedpunkterne og nøglebegreberne i teksten, og så arbejdede vi stille og roligt derud af, så vi var sikre på det vi skulle fremlægge for klassen efter en times gruppearbejde. Arne Trageton arbejder meget med den 3 dimensionale formning, som kan siges at være rummelige ting, skulpturer og figurer. Han mener, at den tre dimensionale formning er vigtig for barnets udvikling i nutiden samfund. Samtidig arbejder han med værkstedspædagogik, hvor han siger, at pædagoger skal forstå vigtigheden i at børn arbejder i forskellige typer værksteder og har aktiviteter med forskellige materialer. Derudover arbejder Trageton med fire faser.
Den første fase er den sensomotorisk fase/leg(0-2 år), denne fase er delt op i tre områder:
1. Sensorisk leg(ca. 1 år)
- ukontrollerede bevægelser
- sanser materialet
2. Sensomotorisk leg(ca. 1.5 år)
- kontrollerede bevægelser
- Eksperimentere med materialet
3. Overgang til symbolleg(ca. 2 år)
- efterligner.
Anden fase hedder divergen/symbolfase leg(2-4 år), denne fase er præget af, at barnet lever i nuet, undervejs i processen kan symbolet blive ændret. På det enkelte niveau kan alle figurer symbolisere, hvad barnet ønsker, Trageton mener, at processen i denne fase er det væsentlige.
Tredje fase hedder konvergent/symbolfasen leg(4-7 år), her stiller barnet pludselig krav til sig selv, figuren skal nu have lighed med begrebet, produktet er altså meget vigtigt for barnet. Proportioner bliver nu vigtige i barnets æstetiske læringsproces, benene og hovedet skal have den rigtige størrelse, hovedet skal altså ikke være det største på kroppen.
Den fjerde fase hedder Realisme/ekspressiv(ca. 7 år) er kendetegnet ved, at børn ønsker at fremstille ting, som virkelig skal ligne begrebet, det skal være en brugsgenstand. Børns skaben er præget af øget fabulering, flere følelser, skildring af sindsstemninger og personlige egenskaber. 
I den næste fase skulle hver gruppe fremlægge, hvad de havde bearbejdet sig frem til på gruppens time sammen. Vi var tre grupper som havde bearbejdet Trageton’s tekst, men kun to af grupperne havde valgt at fokuserer på de fire faser, den anden gruppe havde valgt hans indretning af et rum, der skabte mest læring. Der var både gode og dårlige ting ved denne arbejdsmetode. Det var rigtig godt, at man kunne arbejde i dybden med arbejdsspørgsmålene til den valgte tekst, på den måde fik man større læring med denne tekst. Dog fik man ikke ret meget mere viden omkring den anden tekst, som desværre også var den sværeste af de to tekster. Så man føler lidt, at man mangler en fordybelse og større forståelse i Kirsten Drotners tekst.