Teoriundervisning om Kirsten Drotner og Arne Trageton
I dag arbejdede vi teoretisk med to tekster, som
vi brugte hele undervisningen på at bearbejde. Vi arbejdede med Kirsten
Drotners tekst – æstetiske læreprocesser i pædagogisk arbejde og Arne Trageton
– den rum – og formskabende udvikling. Vi blev delt ud i grupper a 4-5
personer, hvor halvdelen af grupperne skulle arbejde med æstetiske
læreprocesser og den anden halvdel med den rum – og formskabende udvikling. Jeg
skulle arbejde med Arne Trageton’s tekst. Marianne havde givet alle grupperne
samme arbejdspapir, hvor vi som minimum skulle komme med de fem nøgleord i
teksterne, og derudover kunne man vælge at komme ind på hovedpunkterne, andre
teorier der mindede om den mm. I min gruppe koncentrerede vi os om hovedpunkterne
og nøglebegreberne i teksten, og så arbejdede vi stille og roligt derud af, så
vi var sikre på det vi skulle fremlægge for klassen efter en times
gruppearbejde. Arne Trageton arbejder meget med den 3 dimensionale formning,
som kan siges at være rummelige ting, skulpturer og figurer. Han mener, at den
tre dimensionale formning er vigtig for barnets udvikling i nutiden samfund.
Samtidig arbejder han med værkstedspædagogik, hvor han siger, at pædagoger skal
forstå vigtigheden i at børn arbejder i forskellige typer værksteder og har
aktiviteter med forskellige materialer. Derudover arbejder Trageton med fire
faser.
Den første fase er den sensomotorisk fase/leg(0-2 år), denne fase er delt op i
tre områder:
1. Sensorisk leg(ca. 1 år)
- ukontrollerede bevægelser
- sanser materialet
2. Sensomotorisk leg(ca. 1.5 år)
- kontrollerede bevægelser
- Eksperimentere med materialet
3. Overgang til symbolleg(ca. 2 år)
- efterligner.
Anden fase hedder divergen/symbolfase leg(2-4 år), denne fase er præget af, at
barnet lever i nuet, undervejs i processen kan symbolet blive ændret. På det
enkelte niveau kan alle figurer symbolisere, hvad barnet ønsker, Trageton
mener, at processen i denne fase er det væsentlige.
Tredje fase hedder konvergent/symbolfasen leg(4-7 år), her stiller barnet
pludselig krav til sig selv, figuren skal nu have lighed med begrebet,
produktet er altså meget vigtigt for barnet. Proportioner bliver nu vigtige i
barnets æstetiske læringsproces, benene og hovedet skal have den rigtige størrelse,
hovedet skal altså ikke være det største på kroppen.
Den fjerde fase hedder Realisme/ekspressiv(ca. 7 år) er kendetegnet ved, at
børn ønsker at fremstille ting, som virkelig skal ligne begrebet, det skal være
en brugsgenstand. Børns skaben er præget af øget fabulering, flere følelser,
skildring af sindsstemninger og personlige egenskaber.
I den næste fase skulle hver gruppe fremlægge, hvad de havde bearbejdet sig
frem til på gruppens time sammen. Vi var tre grupper som havde bearbejdet
Trageton’s tekst, men kun to af grupperne havde valgt at fokuserer på de fire
faser, den anden gruppe havde valgt hans indretning af et rum, der skabte mest
læring. Der var både gode og dårlige ting ved denne arbejdsmetode. Det var
rigtig godt, at man kunne arbejde i dybden med arbejdsspørgsmålene til den
valgte tekst, på den måde fik man større læring med denne tekst. Dog fik man
ikke ret meget mere viden omkring den anden tekst, som desværre også var den
sværeste af de to tekster. Så man føler lidt, at man mangler en fordybelse og
større forståelse i Kirsten Drotners tekst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar