Sæbespåner, tapetklister og teori om sanseintegration
Efterfølgende arbejdede vi med sæbespåner og tapetklister.
Når man arbejder med sæbespåner skal man ca. putte en pose i og en halv spand
vand. Så skal man piske det rigtig skummende. Det er en rigtig god aktivitet,
da det er sjovt at sidde og føle samt mærke ved, men man kan lave mønstre på
papiret og derefter putte farve på ens mønstre. Det er vigtigt, at man ikke
køber de billigste sæbespåner, men at man derimod køber de lidt dyrere, da de
billige ikke kan opløse sig ordentligt. Denne aktivitet kunne jeg nemt se børn
arbejde med i en børnehave, da det bare er rigtig sjovt og nemt at arbejde med.
Det er en fed konsistens, det kræver ikke ret meget i forhold til materialer og
evner, samt det er nemt at vaske og rydde op. Jeg synes det var sjovt, men man
fik faktisk også nogle rigtig pæne resultater ud af det, og det tog ikke ret
lang tid. Samtidig beholder det nogle af forhøjningerne i skummet, når det
tørrer, så det var en fed proces.
Derefter arbejdede vi kort med tapetklister, som lidt gøres
på samme måde. Dog tager det længere tid om at tørre- i denne øvelse er det
derfor processen som er det væsentlige. Da billederne ikke altid bliver pæne,
når de tørrer. Når man laver tapetklister er det en god ide at hælde atamon i,
da tapetklisteren ellers efter noget tid kan rådne. Det var en lidt mere klistret proces end med
sæbespåner, så jeg må indrømme, at jeg nok ville foretrække sæbespåner.
I sidste del af lektionen gennemgik vi teori om sanseintegration.
Oplevelser og erfaringer er et produkt af
vores bearbejdning og organisering af sanseindtryk fra omgivelserne.
Bearbejdningen af sanserne kaldes perception, mens systematiseringen af
sanseindtrykkene ifølge Anna Ayres[1]
navngives sanseintegration. Vores sanser kan inddeles i to grupper, primær- og
sekundærsanser. Primærsanserne er fundamentale og betydningsfulde, da de
udvikles i fosterstadiet, og er essentielle for barnets udvikling.
Primærsanserne er som følger:
·
Følesansen (taktilsansen)
·
Muskel- og ledsansen (den kinæstetiske sans)
·
Labyrintsansen (vestibulærsansen)
Sekundærsanserne har fået deres betegnelse,
da de er af sekundær betydning, og fordi sanseindtrykkene kommer udefra. De ses
nedenfor:
·
Synssansen
·
Høresansen
·
Smagssansen
·
Lugtesansen
Sanseintegrationen foregår sådan, at sanserne ved hjælp af receptorer,
modtager og videresender sanseindtryk, som elektriske impulser via
nervesystemets nervefibre til det centrale nervesystem. For at alle
sanseindtryk ikke skal passere, frasorteres de irrelevante impulser, mens de
relevante videresendes til forskellige områder i hjernebarken. Her lagres de,
og bruges som erfaringer ved nye påvirkninger. Det er vigtigt, at der om hver
nervefiber er en fedtagtig skede, myelinskede, som sørger for at impulserne løber
godt igennem. Størstedelen af hjernen er myeliniseret fra fødslen, og resten
bliver det i løbet af de første ti leveår. Når krop og sanser bruges,
fremskyndes myeliniseringen, hvilket giver substans til nervesystemet, der styrker
hjernens udvikling (Ringsted,
2008, s. 83-86).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar