16/11 2012 Smedjeværksted

 

 

Smedjeværksted - færdiggørelse

 

Idag skulle jeg varme og køle kniven nogle gange. Efter det skulle jeg slibe kniven, så den fik sin normale farve tilbage. Herefter begyndte jeg at lave et bælte, hvor jeg lavede mønster i det med læderfarve. Jeg lavede huller, som bæltespændet kunne blive sat i, så skar jeg et stykke træ ud, og skar det til den ønskede form, hvorefter vi borede et hul ned i. Tilslut bankede vi med en gummihammer for at få selve kniven ned i træstykket. Her er det endelige resultat.

 

 



15/11 2012 Smedjeværksted

Smedjeværksted - bæltespænde, kniv og læderbælte

 

I dag skulle vi i smedeværkstedet, hvor vi skulle lave bæltespændet, selve bæltet ud af læder og påbegynde en kniv. Vi fik først af vide, at de forventede, at vi kunne lave bæltespændet på formiddagen, og vi så derefter kunne lave huller og plads til bæltespændet i vores læderbælte.  Før vi startede fortalte Thyge og Bård lige lidt forskelligt. Hvis vi som kommende pædagoger skal lave aktiviteten med børn er det en rigtig god idé at lave aktiviteten med trækul, det røgen ikke er så usund som ellers. Så kan det godt være, at kullene ikke holder så lang tid, men så må man bare tænde op flere gange. Vi skulle varme vores jern på sådan en gammel maskine, hvor der er et hjul som kører rundt, som så sender luft op til kullet, når man kører med hjulet. Derudover var der to pinde, hvor man kunne mindske og øge, hvor meget luft der kom ind til kullene, og en pind, hvor man kunne rense et salgs ”filter”.  Inden vi gik uden for og lavede bæltespændet fik vi lidt viden omkring fladjernet, som det skulle laves af. Det er noget blødt jern, som man kan købe i lange stænger, og som er lavet af myremalm, som man kan finde i klipperne. Hvis man ser noget i klipperne med et orangefarvet skær, så er det myremalm. Hvis man tager det med hjem, brænder det ud, så vil der komme nogle urenheder frem, som man skal fjerne, og derefter kan processen til fladjern fortsætte. I stål er der til gengæld rigtig meget kul i, som gør at det bliver hårdt at arbejde med, så man kan ikke bukke det på samme måde. Det gør nemlig, at det ikke kan give sig så meget, og hvis det får et chok, kan det faktisk gå i stykker, ligesom når en kloak går i stykker.  Hvis man skal lave rustfrit stål er det jern uden kul i, hvor man tilføjer nikkel og krom i stedet, det rustfrie stål er rigtig svært at slibe skarpt.  Når man smeder med jern er det kulstoffet i jernet, som gør, at det kan blive helt flydende, men man skal undervejs i processen hele tiden holde øje med ens jerns farve, da det ikke har godt af at blive helt flydende. Herudover snakkede de om relevant teori til dette og målgruppen. I forhold til målgruppen kan man gøre det med de ældste SFO børn, klubber, fritidsklubber, borgere med nedsat funktionsnedsættelse, ungdomskollegiet, døgninstitutioner, specialafdelinger og personalearrangementer. I sådan en aktivitet er det samtidig vigtigt, at alle er på samme niveau, da meget få mennesker har prøvet det før. Her snakker man altså om inklusion, som Bent Madsen arbejder rigtig meget med, børnefællesskaber/fællesskaber eller det fælles tredje.

Herefter skulle vi i gang med at prøve kræfter med at smede, nu hvor vi havde fået viden omkring værktøjet, maskiner der skulle bruges og jernet vi skulle smede med. Det første vi startede med var bæltespændet, hvor Thyge viste hvordan man skulle gøre. Han viste gennem hele forløbet et par stadier frem, så vi havde en idé om, hvordan vi skulle komme videre fra, hvilket stadie vi var på. Først skulle man varme jernet godt op, hvorefter vi skulle lave et hak op ca. 5 cm inde på stangen, herefter skulle det første bankes godt tyndt. Så skulle man lave en lille bue, hvor man stak et lille styk ud over armbolten og lavede en lille runding. Derefter skulle man smede jernet varmt igen, og stikke et godt stykke ud over armbolten, for at lave en bøjning den modsatte vej, så man nærmest havde en krog. Herefter skulle man hamre jernet over et sted, for at hamre den tynd i den anden ende, end den er bøjet,  hvor man sluttelig laver en lille bøjning i enden, som er det sted, hvor bæltespændet skal gå igennem selve bæltet og sidde fast. Når man var færdig med at smede, skulle man varme den op, forkulle den, putte den ned i olie og så over til kullet igen til olien er brændt af. Det var rigtig svært i starten, og man skulle lige finde den rette teknik. Men det lykkedes, og underviserne var rigtig gode til at hjælpe én. Man skulle lære de forskellige teknikker, så man vidste, hvordan man bøjede både de små bøjninger og større bøjninger. Samtidig skulle man lige lære materialet at kende. Jeg lavede mit bæltespænde om flere gange, fordi det blev skævt, bøjede den forkerte vej osv. Men med tiden fik man mere føling med arbejdet med materialerne. Lige før pausen lavede jeg så selve bæltet, hvor jeg skulle skære hul til bæltespændet og lave huller i det. Derudover puttede jeg det i vand, hvorefter man ridsede et mønster med en gaffel, fordi læderet var dejlig blødt nu. Efter middag skulle vi starte på at lave en kniv, som skulle laves af noget jern, som var meget hårdere at arbejde med. Vi fik altså af vide, at vi skulle ligge kræfter i, når vi slog på det. Dette resulterede i, at jeg i min første kniv faktisk fik den slået så tynd, at når den blev varmet op og jeg slog på den, så kunne man se den var ved at knække. Herefter prøvede jeg igen, men mit jern blev den her gang for varm, så da jeg var ved at lave rundingen ude for enden, skilte jernet nærmest, så Thyge og jeg blev enige om, at han hjalp mig med at lave et nyt. Efter vi havde fået slået røret fladt, fået slået et hak op i og fået lavet rundingen ude i spidsen, tog jeg over igen. Jeg skulle nu gøre den spids dernede, hvor den senere hen skal være skarp og kunne skære. Jeg lavede den også tyndere på det øverste af kniven. Herefter hakkede jeg den over, og man skulle slå jernet smalt på det stykke efter hakket. Herefter gik man ellers for alvor i gang med at slibe alt det grå af, så man nåede ind til det blanke metal, samt at man arbejdede på at få kniven skarp. Dette stadie afsluttede jeg ikke fuldkomment, men det skal fortsætte med i morgen. Det er interessant, hvor pæn og skarp man faktisk kan slibe kniven.

Hele processen har været interessant men også rigtig langvarig og svær. Der er nogle mennesker, som fanger teknikken rigtig hurtig, mens andre har svært ved det. Jeg er desværre en af de typer, som ikke fanger teknikken ret hurtigt, så det resulterede også i, at jeg måtte lave tre knive, før den var der. Jeg synes, at det var rigtig svært, og jeg skulle have meget hjælp samt have vist teknikkerne nogle flere gange. Jeg kunne dog sagtens forestille mig, at drenge i en vis alder kunne synes, at det var rigtig læreligt og sjovt, at smede en genstand. Jeg synes dog, at det er for svært til, at jeg føler, at jeg ville kunne lære andre folk det, men jeg er dog helt sikkert frisk på at prøve igen. Øvelse gør trodsalt mester!

 

 

25/10 2012 Temadag med fisk

 

Temadag med fisk 

 

Dagen stod på fisk. Fiskene skulle aflives og renses. Den blev nærstuderet udvendig og indvendig. Vi lavede nærstudier af fiskens udséende. Der var tre tegneøvelser, hvor vi f.eks. tegnede blindkontur, malede med blæk og tegnede fisken. Der blev lavet mad over bål.