Teori om æstetik
Jeg vil her indsætte teori om den praktisk musisk dimension, æstetik og æstetiske læreprocesser, som vi fik udleveret i undervisningen.
Den praktisk musiske dimension
Begreber
der ofte knyttes til: Sprog – kommunikation – anelser – kroppen – kreativitet –
håndens værk – intuition – oplevelse – fantasi og forestilling – udtryk –
sansning – erkendelse skabende aktiviteter
Folkeskoleloven
af 1993 indførtes begrebet ”Den
praktisk musiske dimension”. Undervisningsminister
Ole Vig Jensen:I
forordet til ”Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder – folkeskolens
fag” fra UVM 1994:Den praktisk musiske dimension skal indføres i
alle fag og i arbejdet med tværgående emner og problemstillinger.
I 1998 er der fra Undervisningsministeriet udkommet en rapport om forløb og
erfaringer fra to års udviklingsarbejder i den praktisk musiske dimension i
undervisningen.
Forord
Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for elevernes
oplevelser, virkelyst og fordybelse, at elevernes udvikler erkendelse, fantasi
og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund
for at tage stilling og handle. Sådan hedder det i formålsparagraffens stk. 2.Man lærer noget, når man er aktiv og engageret, når man kan se
en mening med det, man arbejder med, og når man kan forstå, hvilken
sammenhæng arbejdet indgår i. At give praktiske og musiske arbejdsmåder og
udtryksformer betydelig vægt i alle skolens fag er at tage konsekvensen af
det i sig selv indlysende forhold, at folkeskolens undervisning er rettet
mod børn, og at skolens børn har forskellige forudsætninger for at lære
og engagere sig - og lade sig engagere - i undervisningens indhold.For at hver enkelt elev kan involvere sig i skolens undervisning, må lærerne
kunne inddrage en bred vifte af oplevelses-, udtryks-, arbejds- og
fortolkningsmåder. Ikke så meget af hensyn til de enkelte fags centrale
kundskabs- og færdighedsområder, men af hensyn til det enkelte barns optimale
udbytte af undervisningen. Målet er jo, at alle skolens børn får reel mulighed
for at arbejde med væsentlige sider af undervisningens indhold, og at der med
lærernes tilrettelæggelse gives mulighed for passende udfordringer og
udfoldelsesmuligheder til alle børn. Både inden for de enkelte fag og i
arbejdet med tværgående emner og problemstillinger må lærerne kunne spille på
mange strenge - også praktisk musisk - af hensyn til hver enkelt barns alsidige
personlige udvikling.Erfaringerne fra indsatsområdet viser, at en helt nødvendig
forudsætning for tilrettelæggelse af undervisning, der lever op til disse mål,
er, at lærerne arbejder sammen. Der gives samtidig udtryk for, at det er
udfordrende og inspirerende for lærerne at tænke nye og uvante arbejdsmåder
og indholdselementer ind i undervisningen.Eleverne lærer ved lærernes undervisning, og lærerne lærer ved at lade
eleverne lære.Samarbejde kræver fælles sprog og begreber. Den praktisk
musiske dimension i skolens undervisning omfatter en række af de kvaliteter,
der omtales i formålsparagraffens stk. 2, som kan være vanskelige at beskrive
og sætte på begreb. Rapporten her udgør et væsentligt bidrag til at kvalificere
lærernes samarbejde om tilrettelæggelse og evaluering af undervisning, der
sætter elevernes engagement, selvværd, inspiration, udfordring og fællesskab
højt på dagsordenen.Det er vel i grunden den del af skolens virksomhed, der i særlig grad
gør det værd at holde skole.
Ivan Sørensen, Direktør for Folkeskoleafdelingen
Hvordan skal vi forstå dette begreb?
Begrebet
musisk stammer fra det gamle
Grækenland – børn og unge blev undervist i musiske fag – musernes område. I den
græske mytologi er muserne ni skytsgudinder for kunst og videnskab, som kommer
med ideer og inspiration til mennesket. Musernes opgave var at holde sammen på
og berige mennesket – dets krop og sjæl, følelser og fornuft, sanser og
fornemmelser, social og kulturarv.Undervisning
i læsning, skrivning, regning, historiedigtning, sang og musik samt gymnastik. Ordet musisk omhandler de områder i livet,
der går udover de basale behov/fornødenheder - områder, der har med sang,
musik, dans, poesi, digtning, dramatik og kunst. En livsvigtig dimension i
livet. Begrebet
er ofte brugt i relation til de skabende, kunstneriske processer og udvikling
af kreativitet, som skal udvikle børn og unges alsidighed og deres følelser.
Hvordan kan den praktisk musiske dimension
opfattes?
Den
praktisk musiske dimension i undervisningen/aktiviteter er ikke en konventionel
faglig størrelse, men skal i stedet ses som en kvalitet ved aktiviteter i
bred forstand.
Den handler
derfor om institutionens:
miljø, aktivitetens tilrettelæggelse
og børn og unges
læreprocesser og fremme opmærksomheden på, hvorledes arbejds- og udtryksformer
i aktiviteter og læring kan anvendes fordomsfrit og på integrerede måder,
så fællesskab og det enkelte barns
muligheder udvikles bedst muligt.
Intellektuel virksomhed
- betjener sig af objektivt og rationelt sprog
- er styret af begrebsmæssig tænkning
- er rettet mod produktion og formidling af objektiv viden
- taler primært til intellektet
- er underlagt særlige objektivitetskrav
- er især knyttet til logisk funderet kreativitet.
| Æstetisk virksomhed
- betjener sig af billedligt sprog
- er styret af symbolsk tænkning
- er rettet mod produktion og formidling af subjektiv viden
- taler primært til følelserne
- er underlagt særlige æstetiske krav og logik
- er især knyttet til udtryksmæssig kreativitet.
|
Kvaliteter i den praktisk-musiske dimension
·
Det praktisk – musisk er forbundet med et indhold – et indhold, der har
betydning og giver mening.Et
indhold, hvor man undersøger noget, der er væsentligt for èn som menneske. I
afdækningen/undersøgelsen af et sådant indhold/problemstilling inddrages alle
aspekter af menneskelivet og oplevelse af forskellige betydningssammenhænge har
mulighed for at opstå.
·
Et meningsfuldt indhold der inddrager så mangfoldige sanseindtryk som
muligt i arbejdet med et indhold.
·
For at
kommunikationen kan lykkedes, må børn og unge kende til sproget og værktøjet.
De fem virksomhedsformer
I
Undervisningsministeriets information om folkeskolen nr. 33, 1996, beskrives
virksomhedsformerne kort således:
1. Oplevelsesmæssig virksomhed, hvor spørgsmålet er,
hvorledes undervisningen kan være en kropslig sansende og følende proces, og
hvorledes der kan arbejdes aktivt med oplevelsen.
2. Færdighedsmæssig virksomhed,
hvor spørgsmålet er, hvilke færdigheder, eller "sprog", der er
særligt relevante i sammenhæng med undervisningsemnet med henblik på varierede
fremstillinger i klassens arbejde med det.
3. Udtryksmæssig virksomhed,
hvor spørgsmålet er, hvorledes børnenes fantasier og forestillinger kan få form
og udtryk og dermed indgå i udviklingen af undervisningens indhold.
4. Analytisk virksomhed,
hvor spørgsmålet er, hvordan undervisningen kan medvirke til at anvende og
befæste væsentlige faglige begreber samt at udvikle undersøgende og vurderende
kompetencer.
5. Kommunikativ virksomhed,
hvor spørgsmålet er, hvordan arbejdet med undervisningens emne kan fremme
elevernes evne til at informere, skabe debat og indgå i diskussioner.
Tilsammen kan
disse virksomhedsformer give et billede af aktiviteter, der integrerer den
praktisk-musiske dimension, og enkeltvis peger de på erfaringsmuligheder og
færdighedsområder, der må tages stilling til i den konkrete tilrettelæggelse.
De fem virksomhedsformer, der giver mulighed for autentiske erfaringer og
æstetisk erkendelse.
Hvordan kan
den praktisk musiske dimension integreres i aktiviteter?
Det handler i princippet om
variation i læringsformer, hvor kropslige og fremstillende og formidlende
aktiviteter indgår - visuelle, auditive,
kropslige indtrykskilder og udtryksformer. Det drejer sig om kvaliteter som.
- lys, farve, form
- lyd, tone, rytme
- lugt, smag
- fysiske bevægelser i tid og rum
- ord, kropsudtryk, billeder
- rolleudtryk af forskellig art
- manuelt arbejde, stoflighed, følesans
- opøvelse af arbejdsformer, således at børn og unge selvstændige tilegnelse, bearbejdning og formidling af erfaringer kan forekomme – at der lægges vægt på børn og unges hele personlighed i alle læreprocesser.
- overvejelse over hvilke udtryksformer, der fremmer, at børn og unge udtrykker personlige oplevelser og forestillinger i læreprocessens forløb.
Man lærer
noget, når man er aktiv og engageret, når man kan se en mening med det, man
arbejder med, og når man kan forstå, hvilken sammenhæng arbejdet indgår i.
”Den musiske
undervisning er en kunst, og ligesom i kunstens verden, kræves det, at vi hele
tiden flytter os, hele tiden vover at stille kritiske spørgsmål til os selv,
hele tiden søger mod det punkt, hvor vi forvandles til eksistentielt nærværd.
I det punkt er
vi så levende, som vi overhovedet er i stand til, og mindre kan ikke gøre det”
(Peter Bastian 1996)
Æstetik og æstetiske læreprocesser
Afgrænsning af begrebet æstetik i en nutid version?
Æstetikbegrebets betydninger (et forsøg på
begrebsafklaring)
- Det skønne og harmoniske
- Smag
- Erkendelse gennem sanserne
Det skønne og harmoniske
Rødder tilbage i
oldtiden, hvor både det skønne(æstetik og kunst), det gode(etik
og moral) og det sande (erkendelse, videnskab, religion)fungerede
som udtryk for den guddommelige, komisk orden i tilværelsen og som
pejlemærke for det fælles menneskelige mål – det gode live.
Det skønnes rolle har været at afspejle det
guddommelige ved bagved tilværelsen – med alle kunstarternes ” de skønne kunster”
– håndværksmæssig formgivning som medier.
I nutiden har det
æstetisk som begreb for det skønne, der behager vores sanser mistet værdi
– fordi det skønne ikke længere er skønt, og således ikke altid
behageligt. Det guddommelige og det gode live er til diskussion. Et
flerkulturelt og senmoderne samfund indeholder mange forskellige symbolske
udtryksformer. I et senmoderne samfund kan der ikke opnås enighed omkring
forståelsen af hverken det gode, det skønne og det sande. Kunsten
forskellige udtryksformer har sprængt rammerne for det klassisk skønne
udtryk.
Smag og hverdagsæstetik
Et kulturelt udtryk der
appellerer til vores sanser på en måde, der falder i vores smag.
Hverdagsæstetikken er upræcist formuleret, som begreb og umiddelbart for
individuelt præget - smag og behag er forskellig.
Erkendelse gennem sanserne
Den forståelse af det
æstetiske kan ses i sammenhæng med linjefaget VNT.
Æstetik
har i denne sammenhæng med det sanselige og oplevende erfaringsaspekt at gøre.
I denne forbindelse taler Lars Løvlie om, at al erfaring er æstetisk i sin
natur, fordi fornemmelser, følelser og intuitioner indgår i diskursen, og om at
mennesket aldrig forstår verden løsrevet fra sig selv. (Løvlie 1990:13-14) Æstetik er en sanselig symbolsk form, der
rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikeres fra, til og
om følelser. H. Hohr: Æstetik
forstås som begreb for en særlig type formsprog, hvori vi anvender sanselige,
symbolske former til at fortolke vores oplevelser og kommunikere om os selv og
verden. Det drejer sig om fx kunstneriske udtryksformer, symbolske legeformer
og alle symbolske (selv)iscenesættelser. Alle har de det til fælles, at de er
en del af et kulturelt kodet kommunikationssystem, og at de udtrykker en
fortolkning af verden og kommunikerer i kraft af æstetisk symbolsk form.
Hvad er symbolsk form?
Hohr er
af den opfattelse, at ”det estetiske som menneskeskapt, tilsiktet og bevist
form” (Hohr 1994:169), og denne definition har billedkunstfaget taget til
sig. Med billedsproglig symbolsk form menes der, at denne kan være med til at
udtrykke det usigelige (tanker og kundskaber, som man ikke magter at sætte ord
på og som man ikke er i stand til at indfange i et diskursivt sprog). Den
æstetiske form omfatter et spekter af forskellige sanselige formuleringsformer:
visuelle, auditive, taktile og kropslige – herudover også sproglige formudtryk
som et resultat af formarbejdet. Andre former symbolsk form kan fx være gennem
musik, teater, dans, sang. Hvert område har sit eget formsprog. Det vil sige,
at det æstetiske formudtryk ikke sættes i relation til kunsten, men har en
grundlæggende betydning for vores forståelse og opfattelse af verden og for
mennesket i verden.
Symbolsk form er repræsentativ
Et maleri af et portræt
er et formsproglig udtrykt gennem et medie. Ikke et virkeligt portræt, men en
symbolsk repræsentation af personen skildret gennem form og farver.
Repræsentativ, i og med at det er et udtryk for en genstand, en hændelse, en
relation osv.
Symbolsk form er kommunikativ
Symbolsk form er skabt
med en kommunikationshensigt, og deres betydninger udspilles og udvikles i et
kommunikativ, socialt samspil. Gennem
opvæksten og i skolen socialiseres vi ind i en kollektiv forståelse af symbolske
former. Tag fx børnetegninger –
huse – træer – prinsesser.
Kommunikativ og
intenderet i den forstand, at det bliver anvendt i et bestemt
kommunikationsøjemed.
”I det
estetiske arbeeidet, i resepsjonen og produksjonen av estetiske uttrykk dannes
der innsikter i verden”(Hohr 1994:21), og Hohr uddyber dette med at
hævde, at det æstetiske skaber og udtrykker bestemte former for erfaring med
verden, og således repræsenterer en erkendelsesproces.
Den
erkendelsesproces adskiller sig fra den teoretisk-videnskabelige metode, og har
derfor ikke samme sandhedsværdi i sig. Hohr betegner det æstetiske som en
særlig erfaringsform, som repræsenterer helheden i verden og gør, at vores
opfattelse af verden ikke bliver fragmenteret i usammenhængende stykker (Hohr
1996:25).
Hvad kendetegner læring gennem æstetiske
læreprocesser i lyset af Hohr?
H. Hohr taler om tre
erfaringsformer, lærings- eller erkendelsesformer, som kan kendetegne den
æstetiske læreproces.
Følelsen: Det direkte
sansende møde med verden:Den erfaringsform er
den første, vi mennesker tager i anvendelse, og den udvikles igennem det
direkte sansende møde med verden. Gennem dette møde, opnår vi viden/empiri på
baggrund af sansemæssige erfaringer.Ved at se, smage, høre,
lugte, føle og aktivt udforske vores omgivelser får vi en oplevelse ad både de
enkelte fænomener og den sammenhæng, som de optræder i. Den viden, vi udvikler,
er kropslig forankret og består af sanselige, følelsesmæssige og refleksive
erfaringer, der oftest lagres som tavs viden.
Følelse defineres
som en erfaringsform, der indeholder et kognitivt (fornemmelse og
sansning) og et dynamisk (emotionelt) aspekt.
Mennesket føler i
interaktion med den. Individ-i-verden-erfaring
- Følelse er en
førsymbolsk og førbevidst erfaringsform
- Følelsen er ikke
subjektiv
- Følelse er et
resultat af en socialisering – altså kulturbestemt
Oplevelsen. Det æstetiske - symbolske møde med verden
Denne erfarings-/læringsform
er den anden, vi mennesker tager i anvendelse i vores udviklingsproces. Den
bygger videre på det sansende møde med verden/følelsen uden at erstatte den.
Oplevelsen kan karakteriseres som en fortolkningsproces, hvor vi anvender
æstetisk-symbolsk form til at bearbejde og kommunikere om vores primære
oplevelser af verden. Det drejer sig om at erhverve sig sanselige,
følelsesmæssige og refleksive erfaringer gennem aktivt skabende æstetisk
virksomhed og gennem oplevelser i mødet med andre æstetiske udtryk.Hohr bestemmer og afgrænser oplevelsen som en
erkendelsesform, der ligger mellem analyse og følelse, og som formidler mellem
disse. Oplevelser er alle de erfaringer, som ikke kan formuleres i et
diskursivt sprog eller betragtes som følelser. Den indebærer en helhedspræget
og kompleks, symbolsk formidlet erkendelsesform, som formidles gennem bevidst
formarbejde – sanselige symboler. I oplevelsen er tanker om fakta, emotioner og
normer vævet sammen.
Analysen. Det teoretiske møde med verden
Denne erfaringsform
indebærer en erkendelse som opløser en situation i dens komponenter og
konstituerer en verden af enkeltfænomener. Erfaringen på dette plan baserer sig
på og nedfældes i form af begreber. Det er en abstrakt erkendelse, som
formuleres i et diskursivt sprog – det verbale sprogs symbolik, ved logisk
tænkning og analyse, som et fortolknings- og formidlingsredskab.
Den analytiske erfaringsform anvendes ved, at fx
eleverne efterhånden forbinder erfaringer, følelser med sprogsystemets
abstrakte betydninger.
Disse tre erfaringsformer kan sammenstilles med
den æstetiske læreproces:
”En æstetisk læreproces er en læremåde, hvorved
man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til et æstetisk
formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv
og verden”.(Austring & Sørensen 2006)
Drivkraften bag den æstetiske læreproces kan
betragtes ud fra tre perspektiver:
- Som en søgen efter mening
- Som en søgen efter balance i forståelsen af
den enkeltes subjektive verden på den ene side og i den ydre kontekst, som
vedkommende er indlejret i på den anden side
- Som søgen efter relationerne imellem den
enkeltes subjektive verden og den ydre kontekst.
Kropslig, sanselig og helhedsorienteret.
Fra den tidligere barndom monteres og udtrykkes
primære sanselige erfaringer, der supplerer og komplementerer hinanden i et
æstetisk formsprog til en meningsfuld helhed. Ved æstetiske læreprocesser
omskabes kropslige forankrede indtryk af verden til kropsligt forankrede
udtryk. Før-symbolske erfaringer bliver synlige og kan gøre til genstand for
refleksion og kommunikation.
Udtrykker og bearbejder det usigelige
Gennem et æstetisk medie kan man formulere og
bearbejde erfaringsmaterialer der ellers ikke ville kunne udtrykkes usigeligt.
Mennesket tilegner sig en vidensbank om verden, som hovedsagelig er forankret
som kropslig tavs viden. Noget af den viden kan omsættes i ord, men en stor del
forbliver dog usigeligt. Det drejer sig om egne følelser og værdsættelse af
sensomotoriske og æstetisk medierede oplevelser. Ved at udtrykke sig gennem
æstetisk virksomhed, aktiverer man hele sin sansende og æstetisk medierede
viden, hvorved tavs viden bliver tilgængelig for refleksion og kommunikation,
hvilket giver ny erkendelse.
Beskæftiger sig med følelser
Igennem afstanden mellem den oprindelige følelse
og det æstetiske udtryk, som man har medieret, bliver det muligt at forholde
sig sanseligt, distanceret og reflekteret til sine oplevelser. I en
gruppesammenhæng, hvor alle deltagere både medvirker som producenter af
æstetiske udtryk og som modtagere, der forholder sig til andres udtryk, kan man
iagttage at den skitserede bearbejdningsproces accelerer. Den kollektive
æstetiske læreproces kaldes af Janek Szatkowski den æstetiske fordobling, som
er en akkumulativ proces, hvor deltagerne oplever(Austring & Sørensen
2006:174):
- at udtrykke sig og kommunikere gennem et
æstetisk medie
- at betragte samspillet mellem egne og
medaktørernes udtryk
- at kommunikere med hinanden uden for den
fiktive kontekst
I kraft af kollektiviteten bliver læreprocessen
bred og dybtgående, fordi den bygger på det lystbetonede og indbefatter
følgende egenskaber:
Det transcenderende aspekt
Den æstetiske læreproces kan overskride vores
virkelighedsopfattelse via æstetisk symboldannelse, der tager udgangspunkt i
oprindelige impulser og oplevelser, der monteres i nye sammenhænge og i nye
ukendte former. Denne egenskab af æstetisk læring rummer muligheden for at
tilnærme sig en forståelse af det ubegribelige og det universelle.
Den abstrakte tænkning
Den æstetiske læreproces indebærer, at man
løbende kategoriserer, analyserer og omsætter sine indtryk af verden til en
symbolsk form, som kan være abstrakt og transcenderende. I selve medieringen
kan man bevæge sig bort fra den oprindelige virkelighedsreference og fordre den
abstrakte tænkning.
Intersubjektivitet
Den viden, som man tilegner sig gennem
læreprocessen, kan ikke betegnes som subjektiv, fordi det sansende møde med
omverdenen til dels er baseret på et kulturelt overleveret formsprog, da vi er
socialiseret ind i en fælles kulturel kontekst. Dertil kommer det, at det
enkelte menneske gennem sit æstetiske udtryk kommunikerer med omverdenen.
Omgivelsernes respons giver mulighed for at spejle og perspektivere sine egne
fortolkninger. Den æstetiske læremåde er altså et produkt af noget fælles og
det subjektive.
Subjekt–i verden–viden
Viden, som tilegnes gennem de æstetiske
læreprocesser, er baseret på egne tanker og følelse, som er betinget af
personens socialisering ind i en bestemt kultur.
Kulturelt kodet
I den æstetiske læringsmåde anvendes de
samfundsgivne æstetiske formudtryk. Formsproget er en del af det enkelte
individs viden om sig selv og verden, hvilket bidrager til etableringen af en
kulturel identitet.
Æstetisk kompetence
For at sikre en udvikling af en æstetisk
billedsproglig kompetence, har de æstetiske læreprocesser en central betydning.
Her anvendes lektor Karin Waldhausens (2003) definition på æstetisk kompetence,
som redegør for, at det er et bevidst nærvær, der fører til væren.
Æstetisk
kompetence som bevidst nærvær kan beskrives ud fra følgende:
- Evne til at være i nuet
- Evne til at slippe sig selv og gå med
- Evne til at lytte til sin intuition
- Håndværksmæssige kunnen
- Evne til at opfange betydningsfulde udtryk eller
mangel på udtryk (finde, fastholde og omsætte spor i en
æstetisk form)
- Evne til at bringe det sansende til
bevidstheden (beskrive, analysere og fortolke)
- Evne til at formidle sig igennem følelser og
sanser
- Evne til at vurdere æstetiske formudtryk
Æstetisk klasseledelse/lærerens rolle
Iscenesættelse,
dramatisere dagligdagen i skolen ud fra kollektive forestillinger, så der
dannes fælles fortællinger, der virker samlende indadtil og styrkende udadtil.
At klasselederen mestre
en række arbejds- og undervisningsmetoder, og har et bredt kendskab til
billedkunstfagets medier og materialer.
At lederen kan se
planlægge og gennemføre undervisning, der går nye veje, hvor eleverne ikke har
været før. (Bryde med normer og rutiner)
At klasselederen kan undervise/stimulere
eleverne til at anvende forskellige formsprog.
At klasselederen har
faglige, kreative, innovative, legende, og ekspressive evner, så denne bliver
en værdig og kvalificeret underviser/sparringspartner med eleverne/kollegaer.
kreativitet og innovation
Kreativitet er
(Valdemar Duus 2009) evnen til at kunne kombinere kendte ting, ord, begreber
eller ny viden på en ny måde og bragt i anvendelse i en ny sammenhæng. Man kan
også sige, at fokus på de kreative processer i undervisningen, styrker de
lærendes evner til at tænke i associative baner og foretage tankespring. Den
kreative proces kan trænes ved at:
- Den lærende formulerer nye spørgsmål
- Den lærende kan overføre det, de lærer, mellem
forskellige kontekster
- Den lærende arbejder ud fra, at læring er en
proces, som også indebærer, at man lærer af sine egne fejl
- Den lærende lader sig opsluge af en
problemstilling, indtil der er nået et resultat.
Kreativitet er en interaktiv proces og
kreativiteten bevæger sig mellem forskellige stadier. Innovation kan derimod
defineres som ”evnen til at bruge kreativiteten på en måde så ideen skaber
værdi for andre end en selv”. Det sociale element er vigtigt i den innovative
proces. Ideer som ingen kan bruge har ingen nytteværdi for andre. Hvor
kreativitet handler om at skabe noget nyt, handler innovation om at udvikle ideerne,
så de giver værdi for andre i fx en lærings- eller en samfundsmæssig
sammenhæng.