30/5 2012 Teori - K. Dortner og A. Tageton

Teoriundervisning om Kirsten Drotner og Arne Trageton

I dag arbejdede vi teoretisk med to tekster, som vi brugte hele undervisningen på at bearbejde. Vi arbejdede med Kirsten Drotners tekst – æstetiske læreprocesser i pædagogisk arbejde og Arne Trageton – den rum – og formskabende udvikling. Vi blev delt ud i grupper a 4-5 personer, hvor halvdelen af grupperne skulle arbejde med æstetiske læreprocesser og den anden halvdel med den rum – og formskabende udvikling. Jeg skulle arbejde med Arne Trageton’s tekst. Marianne havde givet alle grupperne samme arbejdspapir, hvor vi som minimum skulle komme med de fem nøgleord i teksterne, og derudover kunne man vælge at komme ind på hovedpunkterne, andre teorier der mindede om den mm. I min gruppe koncentrerede vi os om hovedpunkterne og nøglebegreberne i teksten, og så arbejdede vi stille og roligt derud af, så vi var sikre på det vi skulle fremlægge for klassen efter en times gruppearbejde. Arne Trageton arbejder meget med den 3 dimensionale formning, som kan siges at være rummelige ting, skulpturer og figurer. Han mener, at den tre dimensionale formning er vigtig for barnets udvikling i nutiden samfund. Samtidig arbejder han med værkstedspædagogik, hvor han siger, at pædagoger skal forstå vigtigheden i at børn arbejder i forskellige typer værksteder og har aktiviteter med forskellige materialer. Derudover arbejder Trageton med fire faser.
Den første fase er den sensomotorisk fase/leg(0-2 år), denne fase er delt op i tre områder:
1. Sensorisk leg(ca. 1 år)
- ukontrollerede bevægelser
- sanser materialet
2. Sensomotorisk leg(ca. 1.5 år)
- kontrollerede bevægelser
- Eksperimentere med materialet
3. Overgang til symbolleg(ca. 2 år)
- efterligner.
Anden fase hedder divergen/symbolfase leg(2-4 år), denne fase er præget af, at barnet lever i nuet, undervejs i processen kan symbolet blive ændret. På det enkelte niveau kan alle figurer symbolisere, hvad barnet ønsker, Trageton mener, at processen i denne fase er det væsentlige.
Tredje fase hedder konvergent/symbolfasen leg(4-7 år), her stiller barnet pludselig krav til sig selv, figuren skal nu have lighed med begrebet, produktet er altså meget vigtigt for barnet. Proportioner bliver nu vigtige i barnets æstetiske læringsproces, benene og hovedet skal have den rigtige størrelse, hovedet skal altså ikke være det største på kroppen.
Den fjerde fase hedder Realisme/ekspressiv(ca. 7 år) er kendetegnet ved, at børn ønsker at fremstille ting, som virkelig skal ligne begrebet, det skal være en brugsgenstand. Børns skaben er præget af øget fabulering, flere følelser, skildring af sindsstemninger og personlige egenskaber. 
I den næste fase skulle hver gruppe fremlægge, hvad de havde bearbejdet sig frem til på gruppens time sammen. Vi var tre grupper som havde bearbejdet Trageton’s tekst, men kun to af grupperne havde valgt at fokuserer på de fire faser, den anden gruppe havde valgt hans indretning af et rum, der skabte mest læring. Der var både gode og dårlige ting ved denne arbejdsmetode. Det var rigtig godt, at man kunne arbejde i dybden med arbejdsspørgsmålene til den valgte tekst, på den måde fik man større læring med denne tekst. Dog fik man ikke ret meget mere viden omkring den anden tekst, som desværre også var den sværeste af de to tekster. Så man føler lidt, at man mangler en fordybelse og større forståelse i Kirsten Drotners tekst.

29/5 2012 Træmasse Giraf færdiggøres og tegneserie laves

Dyr laves færdigt + lave tegneserie

Dagens program var fyldigt, og der var rigeligt, som vi kunne tage fat i. Først og fremmest skulle vi gøre vores træmasse figurer færdige, så de var fuldkommen klar til at blive brugt. Det var interessant at man skulle lave et dyr, hvor man havde haft en masse tanker, og man undervejs kunne få nogle nye tanker.  I starten var jeg meget skeptisk, fordi jeg absolut ikke troede, at min giraf ville ligne en giraf, men jeg fik faktisk mere tro på mig selv hen i processen. Jeg lærte dog også, at man ikke skal lave en giraf stor, blot fordi det er et stort dyr, i og med det gør processen meget længere og mere besværlig. Samtidig lærte jeg, at man skal være rolig i sine bevægelser, så man giver sig tid til at få ligheden fra en rigtig giraf ind i processen. Tidligere ville jeg blot have givet op hurtigere, og så ville detaljerne ikke have været så nøjagtige. I går skulle jeg så se giraffen efter, at den var blevet tør og klar til at blive malet. Giraffen så egentlig meget pæn ud, og jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg pænest kunne male den, så den lignede virkeligheden. I starten lavede jeg en lysegul farve, hvor jeg blandede gul og hvid sammen, som jeg faktisk malede hele giraffen i. Derefter malede jeg den orange nogle steder, lysnede den gullige farve med hvis andre steder, og mærkede den med brun andre steder. Jeg havde under processen et billede foran mig, som jeg prøvede at blive inspireret af. Resultatet blev dog, at dele af figuren lignede giraffen i virkeligheden, hvor andre steder kunne jeg ikke få de rigtige farvenuancer frem. Jeg var dog stadig tilfreds med resultatet, og for at peppe giraffen lidt op fik den hår og den rakte tunge med en orange ballon. Herefter skulle man dekorere tøj til giraffen, og eftersom der ikke var noget gult stof, besluttede jeg mig for at lave kropdelen brun med gule pletter, så det var anderledes end normalt. Efter et færdigt resultat skulle vi ud i naturen med vores figur, hvor jeg sammen med en panda skulle lave en kort tegneserie, hvor begge figurerne medvirkede. Vi besluttede os for at lave en tegneserie omkring, at pandaen var blevet sulten og havde kravlet langt op efter blade, men den kunne ikke komme ned. Giraffen kom til undsætning, og pandaen brugte giraffens hals til at komme ned. Herefter var der opstået et venskab for livet. Vi tænkte meget over, at vi ikke skulle lave en vild historie, fordi pandaen og giraffen selv skulle kunne forklare handlingen på billederne. På den måde ville man også nemt kunne lave det med børn, fordi det ikke kræver så meget, og de sagtens kan være aktive i processen. Herefter skulle vi printe billederne ud og arbejde med at beskrive historien med ord og talebobler. Jeg klippede først hvert billede ud og satte det på farvet karton, så der kom farve og liv i min tegneserie. Herefter satte jeg talebobler på hvert billede, så der kom lidt tale i historien. Herefter formede jeg er hjerte ud af fjer, og jeg bruge silkepapir til at klistre på, så det virkede som om at bladene blev mere levende, og der var dybde i billedet. Slutteligt fik giraffen lidt hår på. Man kunne aktivt have arbejdet videre på at have lavet det til en følebog, så man kunne føle håret, fjerene, fx en næse mm. Generelt var denne proces rigtig hyggeligt, fordi man arbejdede i flere trin med at få dyret til at blive færdigt, og herefter brugte man ens færdige resultat til at skabe endnu et resultat. Det sjove er samtidig, at i institutioner behøves man ikke lave det hele, man kan blot vælge at lave den ene del eller den anden del. Hvis man vil arbejde med træmasse, kan man også nemt lave et andet tema, såsom forme altså en cirkel, firkant, trekant osv. Begge dele af denne aktivitet kunne jeg nemt forestille mig lave i institutionslivet med brugere. Samtidig har jeg også lært en masse om mig selv i processen, fordi jeg faktisk kan mere, end jeg umiddelbart går og tror.

23/5 2012 Teori om friluftsliv

Teori omhandlende friluftliv

Først og fremmest bestod i dag primært af teoretisk gennemgang af friluftslivet, først blev semesteropgaven og logbogen dog ridset op, så vi kunne få nogle spørgsmål sat på plads. I det teoretiske hørte vi om Bjørn Torsdsson, Arne Næss, Niels Faarlund og Søren Andkjær samt BABA. Først blev musikkens betydning kort gennemgået, da musik er kommunikation på flere måder. Musik er sprog, lyd, rytme, stemning samt en parallel til naturoplevelsen. Naturoplevelser kan øge erfarings og forståelsesgrundlaget, samt at de kan fornyes ved at lave nye ting i naturen. Friluftsliv er en måde at være menneske på, i aktiviteter i naturlivet skal alle parter have en god oplevelse, det er en nødvendighed, dette arbejder Tordsson med. Han arbejder yderligere med fænomenologi, som er læren ved det der viser sig. Det handler altså om at forholde sig til verden som den er, man skal ikke analyserer objektivt. Fænomener opleves af alle sanser, de opleves ikke kun på abstrakt niveau.
Niels Faarlund arbejder med naturværdsfilosofi. Han arbejder med formling og famling, altså det at prøve sig selv og gruppen i forskellige situationer og derigennem få erfaring. Han arbejder også med kendskaben – det at kunne se sammenhængen og bruge sine erfaringer. Man skal kombinere teori og praksis, man skal handle relevant i forhold til teorien, i og med der skabes størst læring den vej. Naturverdenen er også et område, som han arbejder med. Man skal se værdien i naturen, altså man skal lære at bruge naturen, så man ikke belaster den meget, man skal være ude og lære at leve primitivt, så man får overvejelser og refleksioner i spil. Slutteligt arbejder han med mesterligheden – dette er den dannelse, som de tre ovenstående giver tilsammen, det kendetegner den gode vejleder i friluftsliv og i livet som helhed. I denne teori er der tænkt meget på de menneskelige mekanismer.
B. Bakke har lavet noget med friluftliv i pædagogisk praksis. Her nævnes det, at fysisk aktivitet øger oplevelsen og er et vigtigt element, ved at man selv udøver noget fysisk opleves omgivelserne stærkere. Man skal gerne være stærk og engageret. Samtidig er der i det pædagogiske arbejde etiske værdier tilstede, man skal se naturen som værdifuld i sig selv og ikke som en arena for ekstreme udfoldelser. Der er samtidig psykologiske effekter i naturen, det kan virke afstressende, man får en følelse af indre ro, og man føler sig i et med sig selv. Man er altså i harmoni og balance med sig selv. Naturen kan samtidig have indvirkning på sociale processer, fordi det er godt for samarbejdet om en fælles oplevelse, hvor man skal tage ansvar for andres sikkerhed og velvære.
Så i dag fik man puttet noget teoretisk viden på de fysiske udfoldelser, så man fremover måske kan have dem lidt i ménte.

22/5 2012 Sejllads og undersøgelse af vandbund

Ekskursion til Houns Odde med sejllads og undersøgelse af vandbund

I dag var anden dag i Houns Odde, og programmet var i dag sejllads og undersøgelse af vandet. Jeg startede med at sejle først på dagen, hvor vi lærte at binde forskellige knob og fik hjælp til at hæve sejlene, altså generelt en klargøring af jollen. Herefter fik man en tur ud på havet, hvor man havde en instruktør med i jollen, så man fik forklaret de basale teknikker, hvordan man skulle gøre ved en vending, hvordan man udnyttede vinden bedst muligt osv. Herefter gik det ellers løs, og vi prøvede alle de forskellige stationer i båden, hvor man skulle styre den, skifte side i sejlet mm. Det var interessant og spændende at prøve, samtidig var det også grænseoverskridende, fordi man var så langt ude og vinden til tider kunne gøre, at båden vippede meget til den ene side. Da vi var på vej ind ad lavede vi kap sejlads, og min båd vandt! Efter sejladsen snakkede vi omkring, hvordan man bedst muligt forklarer ting til en bruger gruppe, og hvordan man ikke overskrider folks grænser alt for meget. Det er gerne meningen, at man skal udforske sine grænser, dog skal det samtidig være sjovt. I sejllads vil der både være gode og dårlige oplevelser, men det vigtige er, at man får flest gode oplevelser, så man nemmere glemmer de dårlige, ellers tør man ikke udforske sine grænser.
Efter middagen skulle vi undersøge vandbunden, hvor vi havde net, vandkikkert, bestemmelsesbøger osv. Vi gik friske til opgaven, og vi fandt en masse interessante ting såsom muslinger, tangrejer, sandsnegle, rødspætter, sandorm, krabber og tang. Vi snakkede om det, og slog tingene op i bestemmelsesbøgerne for at finde ud af, hvilken art rejer vi havde fanget, hvad tangen hed mm. Samtidig skulle vi åbne en blåmusling, hvor vi så fik fortalt, hvordan sådan én fungerer indvendig. Der blev jeg personlig en del klogere, i og med jeg ikke vidste den havde muskler, havde en mund mm, så det var faktisk interessant at høre på. Efterfølgende snakkede vi om, hvad man kunne lave med børn herude, og hvordan man kunne få mest mulig læring ud af det. Man kunne sige, de skulle finde en sten, noget grønt, en krabbe eller noget lignende. Generelt var det to dage, hvor man opnåede en masse ny viden og læring, som man klart kunne bruge i det pædagogiske arbejde fremover.

 

21/5 2012 Bålmad og planteliv

Ekskursion til Houns Odde

I dag skulle vi til Houns Odde, hvor vi skulle være i naturen i to dage, vi fik også valg muligheden om at sove der fra mandag til tirsdag. Dagen startede med at vi blev vist rundt i skoven, hvor vi fik fortalt lidt om de forskellige træer og planter. Herefter fik vi af vide, at vi selv skulle tænde et bål med tænd stål, hvorefter vi skulle lave grøntsagt suppe og brød over bål. Vi gik til opgaven med frisk mod. Først skulle vi prøve at tænde et bål med tænd stålet, her fik vi noget af birken fra et bøgetræ, som vi skulle skrabe, så der blev en masse små stykker træ, som gnisterne kunne tage ved. Herefter skulle vi så prøve at bruge tænd stålet, så gnisterne tændte ild. I starten fandt vi ikke rigtig teknikken, men efter lidt tid fandt jeg ud af, hvordan jeg skulle bruge tænd stålet bedst muligt. Første og anden gang vi fik ild gik ilden ud, før vi nåede at få det ordentligt i gang, tredje gang var dog lykkens gang. Vi fik ild og fik efterfølgende stabiliseret et godt og solidt bål, som vi sagtens kunne lave suppe og brød over. Herefter skulle vi lave et stativ, som gryden skulle hænge over bålet. Her skulle vi have tre grene læggende ved siden af hinanden, som skulle bindes sammen, dog uden det blev for stramt, i og med det skulle op og stå i en tipi form. På denne omvendte pyramide, skulle vi hænge en krog op, som vi kunne gryden op i. Efterfølgende begyndte kreeringen af suppen, denne bestod af vand, buillion, rødbeder, pastinakker og gulerødder, disse blev blot skåret og blandet sammen.  Resultatet blev forbløffende godt, og man indså, at man kunne lave noget smagfuldt ud af få ingredienser og remedier. Efter suppe og brødet blev spist, skulle vi ud i skoven og lede efter forskellige ting. Vi skulle først finde et område på 5x5 meter, hvor vi skulle se på, hvilke planter, blomster og træer man kunne finde, dette skulle vi slå op i et plantekartotek. Vi skulle lave et landart billede som illustrerede jorden som økosystem. Efterfølgende hvis vi fandt nogle dyr, skulle vi bruge en bestemmelsesdug, hvor man tæller ben og derefter kan bestemme sig ind på, hvilket dyr man har i ens forstørrelsesglas. I denne lektion lærte vi meget omkring bestemmelse af dyr og planter, så man erhvervede ny viden.

 

 

15/5 – 2012 Dyr ud af træmasse

Kreativ aktivitet med dyr og træmasse

 Kreativitet var i fokus i dag. Marianne fortalte om, at man bør få en holdning til materialerne, som man arbejder med, samtidig skal man altid tænke på økonomien, man skal være sparsommelig. Udover det skal man tænke på økologien, man skal aldrig lave en kæmpe masse, som man efterfølgende bare kan skrotte og smide ud i naturen. Slutteligt gjorde hun klart, at man i dag altid skal have datablade, fordi man skal kunne dokumentere, hvad materialer indeholder. Institutioner skal have datablade på alt, disse skal kunne fremvises når arbejdstilsynet kommer og laver kontrol.
I en kreativ proces fortalte hun, at langsommelighed er en vigtig ting, fordi man på den måde får en god proces. Man skal finde roen, og man skal få teknikkerne ind under huden, dermed ikke sagt, at vi ikke skal lære en masse processer.
I denne lektion skulle vi arbejde med træmasse, som er meget lignende papmaché, denne træmasse kan bruges til at forme.

• Forholdet er 3/1, altså tre dele træmasse og en del vand.

I starten bad hun os om at tænke på et dyr, det dyr som, der var vores dyr. Efterfølgende skulle vi tænke på, hvordan dyret så ud fra alle vinkler, hvordan pelsen så ud, om den havde lange eller korte ben osv. Efter denne proces i fordybelse fortalte hun, at vi skulle lave dette dyrs hoved i træmasse. Man startede med at rulle en aviskugle, som man viklede tapen rundt om. Jeg havde valgt en giraf, derfor var det vigtigt, at man kugle blev lidt aflang, da giraffens hoved er aflangt. Efterfølgende skulle man blande træmassen, putte aviskuglen på en træpind, som man satte i en spand fyldt med sand. Herefter begyndte man at dække sin kugle med træmasse, samtidig med du formede ansigtsformen. Jeg valgte at klistre ører og horn på i gaffetape, så der var lidt farvekontraster, hvilket jeg mente gav lidt spil til figurren. Jeg lagde et tykkere lag på ved næsen, så jeg kunne lave nogle dybe næsebor, og det samme gjorde sig gældende ved øjnene, som jeg formede med lidt dybde i. Munden lavede jeg åben, så jeg kunne sy en tunge, der skulle stikke ud af munden. Næste gang skal vi sy tøj til den samt male den, så den ligner en giraf mere nøjagtigt. Det var fedt, at man startede med en aviskugle, og at man rent faktisk kunne skabe et giraflignende hoved, ved hjælp af træmassen. Jeg troede ikke, at jeg kunne få det til at ligne, men ved hjælp af langsommelighed og koncentration lykkedes processen faktisk relativt godt.